søndag den 10. februar 2013

The world is a book

 
Her er lidt billeder fra en af siderne i min bog :)
 
 
 
Sabine og jeg måtte synde - McDonalds!
 Sikke en skam - men vi fik da legetøj! :) 
 



Lige et lille billede til mor af en af hendes ynglings planter :)


Overalt i byen ser man agaver, oliventræer, appelsintræer og palmer.
Når man bevæger sig gennem gaderne, er det dejligt at opleve at der findes så mange velholdte grønne områder og bevoksning, som er med til at skabe en hel speciel stemning i gaderne.





 
Et af de mange bagerier!
Hvor vi selvfølgelig lige måtte smage :)
Der er ikke noget at sige til at grækere nogen gange har lidt for meget mave
- man bliver fristet af al den kage i alle de utallige vinduer!
 
                                                                                                      
En af de mange gadesælgere, med frisk frugt og grønt. Gode, friske råvarer, især grøntsager som har optimale vilkår på grund af de mange solskinsdage, er fundamentet i græsk madlavning. Et andet vigtigt fundament, man også ser alle steder, er olivenolie og oliven. Her købes ikke bare 1 liter olie af gangen - Nej! - vi snupper da lige en 5 liters dunk :)
Hmm, en hel butik fyldt med nødder og kerner! :)   
 
Om hjørnet ligger en lille kirke. Det er der intet usædvanligt i - faktisk siges det, at Grækenland er det land i Europa, der har flest kirker, klostre og kapeller.  I alle kirkerne, kan man tænde et lille lys. Sammen med røgen der stiger til vejrs, kan man sende en kærlig tanke eller en enkel bøn, som - hvem ved? - måske vil blive hørt af højere magter. Mange grækere kommer ind i kirken i løbet af dagen, såvel unge som ældre. De gør korsets tegn, dvæler et øjeblik og kysser flygtigt ikonet med Jomfru Maria og er ude igen på få minutter.
 
 
 
Det kan være svært at komme rundt i kørestol, eftersom fortovene er meget ujævne - eller slet ikke findes - og mange restauranter har trapper og smalle døre.
 

 

 

Den økonomiske krise i Grækenland, dette er ikke noget man har noget imod at tale om, men som turist skal man ikke være fordømmende. Grækerne indrømmer gerne, at reformer er stærkt tiltrængte, at den sorte økonomi er omfattende, og at de politiske partier gennem tiden ikke har opført sig ansvarligt. Men grækerne er også et stolt folkefærd, de bryder sig ikke om at blive belært i økonomi af bedrevidende turister. De seneste år har kastet mange grækere ud i regulær fattigdom. Det kan være mennesker der havde gode job før og som tilhørte middelstanden.  
Grækerne har brug for penge, især når livet leves "på græsk". Grækerne holder meget af det gode liv. De bruger hvad de har og lidt til.
Langs gaderne, sidder mange tiggere. Nogen tigger for penge til mælk, brød og andre prøver at "tricke" dig til et betale for et armbånd. Der er også mange gadesælgere med blomster, tasker og smykker. 

 
 
 

 


1 kommentar: